Syng Randers Rundt

Syng Randers Rundt gæster ved Café von Hatten 2019

Velkommen til Syng Randers Rundt. Gå en tur rundt i din by, Randers, hvor du både kan synge og blive klogere. Det finder sted tirsdag den 16. august 2022 kl. 16-18, på 10 forskellige steder i kvarteret omkring Thors Bakke og Adelgade.

Konceptet er, at man selv går rundt og besøger de af de 10 steder, man gerne vil besøge. Ved hvert sted vil der være et kort foredrag om stedet, og man synger med på to sange. Det varer i alt ca. 15 minutter. Derefter går man videre til det næste sted, man har lyst til at gæste.

Lokale kræfter vil stå klar ved hvert sted, både til at holde foredrag og til at understøtte fællessangen, enten som sangere, eller med et instrument.

Her på websiden kan du finde en oversigt over de 10 steder, samt et kort over området, hvor stederne er plottet ind.

Syng Randers Rundt er gratis og for hele familien. Arrangementet er støttet af Randers Eventsekretariat, og arrangeret af Museum Østjylland, Randers Bibliotek og Korby Randers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *